Voksenholdet
Holdet er primært for voksne, og her træner elever fra 15 år og opefter. I særlige tilfælde gives dispensation til yngre, højeregraduerede elever.
På dette hold trænes traditionel Hwarang Taekwondo, der er en gren inden for taekwondo, hvor den realistiske kamp vægter højt. Der undervises i slag, spark, serier, kontrolleret 1-skridts kamp, stævnekamp, frikamp og selvforsvar med frigørelse, kast og låse. Trænerne kører på dette hold i turnus.
En gang hvert halve år er der graduering i enten Ølstykke eller Næstved. Et par gange om året kommer Beusanim Tung og andre Sabeumnim-instruktører (højtgraduerede) fra Ølstykke eller Køge også til Næstved og underviser. Elever fra Næstved er også velkomne til at besøge klubbens søsterklubber i Ølstykke, Køge, Rebild eller Ryomgård og træne med. En gang om året holdes der klubstævne i Næstved med vores søsterklubber.
Den første måned er gratis, og der er ingen optagelsesperiode, så nye elever er altid velkommen til at komme forbi til en prøvetime.
Fællestræning
Der er fællestræning den sidste onsdag i måneden, hvor alle i klubben træner sammen fra kl. 18.30-20.00.