Om Ji Tae Næstved Taekwondo Klub

 

Klubben blev grundlagt i 1989 og dojang’en ligger i dag på Kalbyrisskolen i Næstved (Drengesalen).

Den daglige træning adskiller sig fra den moderne sport taekwondo, ved at fokusere på kampkunstens traditionelle værdier.

Træningen, der bygger på naturlige og for kroppen harmoniske principper, kan opdeles i tre dele: Selvforsvar, personlig udvikling samt kropslig sundhed.

Kombinationen af disse tre dele giver mulighed for livslang læring for alle, hvilket afspejles af klubbens bredde. Her træner elever af begge køn, i alle aldre og med udgangspunkt i deres egne forudsætninger.

Vi er alle elever af Sabeunim, Tung Tran-Duc (6. dan Hwa-Rang Taekwondo). Stormester Tung begyndte at træne Taekwondo i Vietnam, da han var 7 år gammel. Siden 1992 har han undervist traditionel Taekwondo i Danmark, under Dae-Sabeunim, Shin Boo-Young (9.dan Hwa-Rang Taekwondo), grundlæggeren af Hwa-Rang Taekwondo, som er en gren af Moo-Duk-Kwan Taekwondo.

Stormester Tung er desuden gradueret 4. dan i Jin Pal Hapkido, under Beusanim, Pham Gia Con (9.dan Jin Pal Hapkido, 8.dan Taekwondo).

Kup-graduering afholdes typisk på den danske hovedskole i Ølstykke. Sabeunim Tung er af Kukkiwon i Sydkorea godkendt til at afholde dan-graduering.

  Næstved Taekwondo Klub - Kalbyrisskolen Solsikkevej 20, drengenes gymnastik - 4700 Næstved - Tlf: 26845782 en løsning fra Klubmodul