Træningen
Vi har vores dojang på Kalbyrisskolen i drengenes gymnastiksal, hvor al vores træning foregår.
I træningen bærer alle dobog (taekwondo-uniform) med tti (taekwondo-bælte) bundet om livet, dette viser elevens rang. Man starter med at have det hvide bælte, som symboliserer renhed og uskyld. Man kan så træne sig op gennem bæltegraderne og opnå mørkere bæltefarver.
Der trænes i en dojang (taekwondo-træningssal). I dojangen følger alle et fælles regelsæt, som er til for at fremme træningen og forhindre ulykker. Man bukker altid for hinanden, højeregraduerede, træner(e) samt for flaget – dette er for at udvise ydmyghed og respekt for dem omkring sig.
Taekwondotræning varierer alt efter hvilken klub man træner i. Nogle klubber fokuserer meget på konkurrence, i kraft af at Taekwondo er meget præget af det er en OL-disciplin. I Næstved Taekwondo Klub ser vi intet galt i at deltage i konkurrencer, men mener at den egentlig konkurrence er med sig selv. Om at forbedre sig i alle aspekter af kampkunsten – dog må hver elev vælge den vej de vil gå. Skal man op til graduering skal man kunne matche de pensumkrav, der er fastsat.
Under træning
Træningen varierer fra gang til gang, da man ikke kan nå at træne det hele på én gang. En træning kan typisk indeholde én eller flere af følgende ting: Grundteknikker (poom) i form af spark, slag, blokeringer, figur (poomse), et- & tre-skridtskamp (han- & sam-bon kireugi), frikamp (kireugi), sparkteknikker (poom chagi) på puder, meditation (Son), selvforsvar (hosinsul) samt der trænes også øvelser for at fremme koordination, rytmik, balance og styrke/udholdenhed.
I starten lærer man typisk grundteknikker. Her går man frem og tilbage ad gulvet, i forskellige stande mens man udfører håndteknikker og/eller spark. Som man forbedrer sig bliver disse teknikker længere og mere komplekse. Når grundteknikkerne er på plads kan man sammensætte dem i figurer/mønstre der kaldes poomse. Dette er for at fremme koordination, smidighed, bevægelse, kraft, åndedræt m.m. Grundteknikkerne bruges også som byggesten i et- og tre-skridts kamp mod en modstander der angriber en med et slag eller spark. Her lærer man at anvende sine byggesten på en modstander i bevægelse, samtidig med at man har fokus på afstand, kontrol, træfpunkter, korrekte stande m.m.
Sideløbende er der kireugi (sparring). Der findes forskellige typer sparring, så som frikamp, arrangeret kamp og regelbaseret konkurrencekamp. Det er dog vigtigt ligeledes at sparre uden regler idet en modstander på gaden ikke kæmper med regler – taekwondo er og bliver en selvforsvarskampkunst. Ved siden af slag, spark og blokeringer trænes der hosinsul (selvforsvar), ved brug af frigørelsesteknikker samt låse og kast. Til dette anvender klubben primært Hapkido. Afslapnings- og meditationsøvelser trænes ligeledes. Disse øvelser optræner eleven til at kunne kontrollere sit sind og koncentrere sig i og uden for dojangen. Kyeok-pa (gennembrydning) bruges typisk i demonstrationer og sortbæltegradueringer, men faktisk optræner man sin selvtillid, præcision og styrke gennem gennembrydning af et eller flere brædder, mursten m.v.
I starten kan man deltage 2 gange om ugen på et hold, hvor man lærer det grundlæggende. Men som man stiger i graderne bliver udfordringerne større og der forventes mere – dette åbner op for bl.a. kamptræning og avanceret selvforsvarstræning. I taekwondo kan man, ligesom i andre traditionelle stilarter, gå op til graduering. Her bliver man eksamineret i sin kunnen. Hvis man består, får man lov til at bære en ny bæltefarve som viser ens kunnen. Som mininum skal der gå tre måneder mellem hver graduering, men der kan godt gå længere alt efter hvor lang tid det tager at udvikle sig. Egentlig er der intet galt i at udvikle sig langsommere end andre, fordi vi er alle forskellige. Det vigtigste er at man i sin kamp mod sig selv rykker sig fremad.
Vi må alle vælge den vej vi vil gå, ingen andre kan gå den for os. Træn derfor hårdt og regelmæssigt, da det er den eneste vej frem til målet.
Selv en rejse på tusinde mil starter med det første skridt…